FSC DESIGN AWARD 2009

Årets vinder blev Simon Andersen og Martin Rude Lindegaard fra Designskolen Kolding for på bedste vis at have nytænkt måden at udnytte en træplade til yderste grænse. For de to unge designere var udgangspunktet enkelt: "Tag en kvadratisk plade, skær den ud og brug alle udskårne dele i det færdige design."

Drengene blev udpeget som vindere af konkurrencen, fordi de formåede på legende vis at omsætte et 2-dimensionelt udgangspunkt til 3-dimensionelle produkter og gennem flere designs beviste, at formsproget og produktrækken kunne varieres i det uendelige. Samtidig pointerede dommerne, at produktet var enestående og særegent i sit udtryk og derfor allerede kunne fremstå som sit eget brand.

Præmien

Førstepræmien er en rejse til en FSC-certificeret regnskov i Nicaragua med pressedækning, udformningen af en prototype og chancen for at få designet i produktion. Herudover vil de 10 bedste designs blive udstillet på klimaudstillingen Copenhagen Climate Exchange i Øksnehallen i ugen op til klimatopmødet og på Formland fra 5.-8. februar 2010, Skandinaviens største og mest internationale fagmesse for brugskunst, gaver, design og interiør.

Finalister

De 9 runner-ups blev Jonas Edvard og Mathias Weber, Eric Stevenson, Knut Humlevik og Rune Krøjgaard, Morten Bang og Martin Martinssen, Signe Utoft Andersen, Anders Lundbjerg Rasmussen, Lise Staldkarl, Yun Ru Xu og Anders Brøgger.

Dommere

Årets dommerpanel bestod af Michael Raun (Raun), Peter Bundgaard Rützou (SPACE Copenhagen og Mater), Flemming Theil (Kategoriansvarlig i Coop) og Dorte Hjorth Harder (PR- og kommunikations ansvarlig for produkter i Ikea Danmark).

 

INITIATIVTAGERe AF DESIGN AWARD 2009

SPONSORER