FSC DESIGN AWARD 2019
Morten Schnedler fra Via Design og Business løb med årets pris for sin smukke skammel Arabesk.
Arabesk vinder FSC Design Award 2019 fordi både form, funktion og æstetik går op i en højere enhed. Dommerpanelet understreger, at det i den grad er lykkes at lave ét møbel med mange funktioner: både opbevaring, skammel og bord som ovenikøbet kan stables. Den er helstøbt, og det er interessant, at man selv kan vælge, hvordan den skal anvendes.
”Jeg er vildt glad. Det er et stort skulderklap at vinde FSC Design Award, fordi bæredygtighed betyder meget for mig. Hvis jeg skal vinde en award, er det helt klart den her, jeg helst vil vinde. Her handler det ikke kun om designets funktion men lige så meget de bæredygtige valg, der ligger bag,” fortæller Morten.
Arabesk forholder sig til SDG 12 om ansvarligt forbrug og produktion. I sin udformning har Arabesk flatpackens kvaliteter men uden at være flatpack. Designet har stort kommerciel potentiale og kan skaleres i mange prisniveauer. Desuden ses mange muligheder i designet, f.eks. at det på sigt kan blive til en serie.
Tak for i år og på gensyn i 2020!
INDTRYK FRA DOMMERRUNDER























DE 10 FINALISTER
AJ 01
August Jochum Laustsen - KADK
AJ 01 er nomineret, fordi den er fuldført til perfektion med en stabelløsning, der ikke er set før. Der lægges især mærke til stolens lette udtryk og flotte fletarbejde. Der ses en klar reference til møbelklassikere, men designet står alligevel som et selvstændigt produkt med en flot teknisk løsning.
Arabesk
Morten Schnedler Jørgensen - VIA Design & Business
Arabesk er nomineret, fordi den fremstår helstøbt og færdigdesignet. Designet har potentiale og en spændende kommerciel vinkel. Mange har forsøgt sig med et design som dette, men designeren her er kommet godt og sikkert i mål.
Atlas
Kasper Kyster - KADK
Atlas er nomineret, fordi designet er meget mere end en bænk. Det er et bæredygtigt kirkeligt design, der kan ses i mange flere sammenhænge. Designeren er gået modsat small living, og har skabt et ophøjet og samtidig stilrent design.
Cardboard Table
Kim B. Pedersen - VIA Design & Business
Cardboard Table er nomineret, fordi den på alle måder er klassisk - både i valg af materiale og formsprog. Det er en interessant og innovativ måde at anvende pap på, som ikke er set før. Et ellers uperfekt upcyclet materiale står som et perfekt design. Det belønnes også, at designeren har været meget omhyggelig i undersøgelsesprocessen.
KONTRAST
Mathias Vinter - VIA Design & Business
KONTRAST er nomineret, fordi den rammer plet kommercielt og går lige i forbrugernes hjerter. Designerne skal have ros for at anvende kork som fremtidens supplement-materiale. Den integrerede brug af det mørke kork på bænken spiller smukt sammen med det lyse træ.
Enclave
Andre Flyvholm Povlsen - VIA Design & Business
Enclave er nomineret for sin nytænkende teknik, der flytter formsproget på fremtidens designs. Teknikken kan skabe løsninger i fremtiden og nuværende designs kan gentænkes. Ideen er imponerende og helt sikkert noget, vi skal se mere af.
Bænken Benny
Emil Holck Reimert - KADK
Bænken Benny nomineres, fordi designeren i den grad har formået at ophøje et traditionelt produkt som en bænk. Både konstruktion, stabilitet og æstetik går op i en højere enhed. Stabiliserings-detaljerne er især bemærkelsesværdige. Et gennemført design på et højt niveau, klar til at blive produceret.
STUB
Asbjørn Bratsbjerg - Aarhus Arkitektskole
STUB er nomineret, fordi det er et flot og elegant design. Der er tale om et meget æstetisk udtryk, som designeren er lykkedes at komme helt i mål med. Han har formået at lave en forædling af et velkendt og klassisk produkt, hvilket fortjener stor ros.
OT 02
Oliver Bank Termøhlen - VIA Design & Business
OT2 er nomineret, fordi det er et komplet overlegent design. Det er nytænkende og innovativt, og overrasker især når funktionen opdages. Æstetikken er fuldendt, og der ses store fordele i designerens fokus på “less is more”.
Acorn
Kira Usbeck - VIA Design & Business
Camilla Holm Pallesen - VIA Design & Business
Acorn er nomineret for sit funktionelle og æstetiske design. Detaljegraden på Acorn er på et tophøjt niveau, og hver del af designet er gennemført og godt kombineret. Designernes brug af kork er intelligent og interessant. Det er et kommercielt produkt, der er klar til at komme i produktion.
AWARDSHOWET










DEN BEDSTE BÆREDYGTIGE IDE
Overrakt af Verdens Skove, partner på FSC Design Award
Gik til Peter Serup Jensen fra VIA Design & Business for designet PS19-11. Et multifunktionelt bord fremstillet i rødkernebøg.
I Danmark er vi vilde med egetræ i vores designs. Peter opfordrer i stedet til at sætte fokus på varieret anvendelse af træarter, for at tilgodese artssammensætningen i vores skove i fremtiden.
VINDER AF MAD & BOLIGS DESIGNPRIS
Oliver Bank Termøhlen fra Via Design & Business vandt med sit design OT 02.
Mad & Boligs Designpris kåres af magasinets online læsere.
Afstemningen kørte i en uge fra d. 14. til den 21. november.
Konferencier
Vi er glade for at kunne præsentere designeren Søren Vester som årets konferencier.
Du kender ham måske fra tv-programmerne “I Hus til Halsen” og “Mesterskaberne”. Han er uddannet designer fra Danmarks Designskole, og arbejder i dag selvstændigt med både design, indretning, foredrag, konceptudvikling, branding og kreative løsninger.
Søren deltog desuden som studerende i den første FSC Design Award nogensinde i år 2006.